Kom godt ombord

Mødetid - handicapbiler - find vej

Kom godt om bord

Mødetider

Der er plads til alle ombord på FANØLINJEN, og vi glæder os rigtig meget til at byde velkommen ombord.

Herunder kan du se, hvornår du senest skal være tjekket ind på havnen for at være garanteret plads ombord på FANØLINJENs færger.

  • Standard-billet til bil, motorcykel, knallert, cykel og gående passagerer: 5 min
  • Autocamper, bil med anhænger: 15 min
  • Grupper: 15 min
  • Busser: 15 min
  • Forvogn, sættevogn og vogntog: 15 min

Kontant-betalende kunder skal være på havnen senest 30 min. før afgang.

Alt det praktiske

Handicapbiler & dårligt gående

Hos FANØLINJEN vil vi gerne tage særlige hensyn til passagerer med handicap eller som er dårligt gående.

Vær opmærksom på, at der på FANØLINJENS færger M/F Fenja og M/F Menja ikke er elevator fra vogndækket til passagerdækket, men kun trapper. Det er tilladt at opholde sig på vogndækket under overfart medmindre der sejles med farligt gods.

Handicappede og dårligt gående kan dermed som alternativ komme ombord via. rampen fra kajen til færgen således, at de kommer direkte ind på passagerniveauet, hvor alle faciliteter findes.

Dårligt gående og handicapassistance
Ankommer du som gående passager til havnen, og har du brug for hjælp til at komme godt ombord, bedes du kontakte os på telefon 70 25 10 25, senest 48 timer før din afgang. I forbindelse med din rejse bedes du venligst tjekke ind på havnen senest 30 minutter før afgang.

Parkering

Nordby
Der er mulighed for at parkere på havnen i Nordby. Her findes både langtids- og korttidsparkering. Langtidsparkering er beliggende på Færgestrand og korttidsparkering på Langelinie. Korttidsparkering findes på Langelinie og parkering er gratis på Fanø.

Orienter dig altid om parkeringsbetingelser lokalt via skilte på parkeringspladserne.

Esbjerg
Der er mulighed for at parkere på havnen i Esbjerg. Der findes både korttidsparkering (24 timer) og langtidsparkeringspladser. Korttidsparkering findes op Dokvej i nærheden af check-in og FANØLINJENs servicecenter.  Der kan findes gratis langtidsparkering på museumspladsen, Nørregade 19 (parkering dog maks. 7 døgn) eller mod betaling hos Europark, på Jernbanegade 20. Der er ca. 20 minutters gang fra parkeringspladserne til check-in og servicecenter.

I weekender er det også muligt at finde parkering ved Domhuset på Adgangsvejen og Toldbodvej. Orienter dig altid om priser og parkeringstider lokalt på parkeringspladsens skilte.
Bemærk at parkeringspladserne hører under Esbjerg Havn.

Har du hund eller kat med på turen?

Hunde, katte og andre lignende kæledyr er velkomne ombord på FANØLINJEN. Dog gælder følgende regler:

Hunde og øvrige dyr må gerne medbringes i de markerede ”hunde-områder” i salonen og på cykeldækket.

Hunde skal føres i kort snor. Øvrige dyr skal medbringes i bur eller transportkasse og må ikke være til gene for andre passagerer.

Du kan derfor med fordel overveje at lade dit kæledyr blive i bilen under overfarten. Vær blot opmærksom på, at der ikke er tilladt adgang til vogndækket under overfarten.
Hunde er tilladt på det udendørs soldæk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen om bord

Find vej til færgen

Fra
Indtast venligst din adresse.
Vis vej