Se samtidskunst hos Nikolaj Kunsthal
FANØLINJEN giver rabat til Nikolaj Kunsthal
Oplev samtidskunst fra den danske og internationale scene
Når du tager på ferie med FANØLINJEN, så har du mulighed for at få rabat på entrébilletter til Nikolaj Kunsthal i København. Den gamle Sct. Nicolai Kirke, som dateres helt tilbage til 1200-tallet, danner ramme for kunsthallen, hvor du kan se smuk arkitektur i samspil med engagerende samtidskunst. Museets udstillinger varierer, så du altid er garanteret nye oplevelser i den historiske bygning.
Dét finder du i Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal er et dynamisk museum med samtidskunst, hvor besøgende også kan opleve koncerter, artist talks, performances, en hyggelig butik samt en café og meget mere.
Derudover er der guidede ture op i det gamle kirketårn fra tirsdag til søndag, hvorfra du kan se en fantastisk panoramisk udsigt over København i 35 meters højde. Og hvis du besøger kunsthallen i løbet af efteråret, så kan du se kunst, som er særligt dedikeret til hele familien.
Da kunsthallen er placeret midt i København kun få minutter fra Kgs. Nytorv, Nyhavn, shopping, caféer og metro, har du gode muligheder for at udforske resten af byen efter dit besøg hos Nikolaj Kunsthal.
Sådan får du rabat med FANØLINJEN
Sejl med FANØLINJEN, og få 20% rabat på op til fem entrébilletter i Nikolaj Kunsthal ved fremvisning af en billet eller en kvittering for billet (print eller digital). Så længe din billet ikke er mere end syv dage gammel, så kan du og familien få en skøn dag i kunstens tegn.