Maestro 1200X600

Besøg Glasmuseet Ebeltofts skiftende udstillinger

Få rabat på entréen, når du rejser med FANØLINJEN

Oplev unik glaskunst på Glasmuseet Ebeltoft

Rejs med FANØLINJEN, og få rabat, når du besøger Glasmuseet Ebeltoft. Du skal bare vise din færgebillet, hvis du besøger museet senest syv dage efter din rejse, og så får du 20 procent rabat på din entré på op til fem personer. 

Glasmuseet i Ebeltoft er et museum for moderne, international glaskunst, som ligger lige ved Ebeltoft Vig. Her kan du se en unik samling af glaskunst, som kan opleves året rundt. Du kan blandt andet opleve den permanente udstilling med det ”kosmiske rum”, som er skabt af den færøske kunstner Tróndur Patursson. Rummet består af malede glasvægge omkring et spejlbelagt gulv og loft, og det er en helt særlig oplevelse for både børn og voksne.

I Glasmuseets butik kan du også vælge flotte gaver eller forkæle dig selv med en souvenir lavet af glas. Hvis du bliver sulten, så kan du også besøge Glascaféen, og nyde et dejligt måltid med udsigt til havet. 

Besøg haven og Glashytten 

Gå en tur i haven, og se museets arbejdende værksted, Glashytten. Her er det muligt at se den spændende process, når flydende glas bliver til færdig glaskunst. Når skolernes ferier starter, så kan du opleve aktiviteter for hele familien. Der er eksempelvis mulighed for at prøve kræfter med materialet selv. Glasmuseet Ebeltoft er altså bestemt et besøg værd.